Grillede lakseportioner
”Jeg er virkelig overrasket over den høje kvalitet! Jeg køber ellers aldrig frosset fisk – udelukkende fordi jeg er blevet skuffet så mange gange. Denne laks er fast i kødet og har en virkelig flot farve. Jeg smagte den rå, og man ville sagtens kunne bruge den til sushi også.“
Udstyr
- En alu-bakke med låg, der kan rumme fisken (hvis du ikke har en grill med låg).
Ingredienser
Laks
- 4-8 lakseportioner med skindside
- 4-6 cm frisk ingefær
- 2-4 fed hvidløg
- Hoisin-sauce aromatisk, sød sauce. Fås i det fleste store supermarkeder
- 1 øko-lime
Nudelsalat
- 1 pk. tørrede æggenudler
- 100 g friske sukkerærter
- 4 forårsløg
- 1 hjertesalat
- 1 bdt. radisser
- 1 agurk
- 1 rødløg
- evt. et bundt koriander kan sagtens undlades, hvis ikke du bryder dig om det
- 5-6 spsk sesamolie fås i de fleste store supermarkeder
- 5 spsk hoisin-sauce
- 1/4 dl riseddike alm. eddike kan bruges
- 6-7 spsk sukker
- Evt. frisk chili efter smag
Sådan gør du
- Skallen af ingefæren skrabes af med en teske, og den hakkes ultra-fint.
- Hvidløget hakkes fint.
- Skallen på limen rives fint.
- Ingefæren, hvidløget, limeskal og Hoisin-sauce blandes i en stor frysepose.
- Laksefileterne lægges ned i posen til marinaden og trækker mindst en halv times tid.
- Nudlerne koges efter anvisningen på pakken, skylles hurtigt i koldt vand og drænes af i en sigte.
- Vend lidt sesamolie ned i nudlerne, så de ikke klistrer sammen.
- Alle grøntsagerne snittes super-fint.
- Salaten skylles og slynges tør.
- Hvis du bruger koriander i salaten, skal den skylles og snittes mellem-fint. Stilkene snittes ultra-fint.
- I en stor skål, der kan rumme alle grøntsager og nudlerne laves dressingen:
- Riseddike, sukker og Hoisin-sauce røres sammen til sukkeret er opløst. Tilsæt sesamolien.
- Agurkerne og rødløget vendes ned i dressingen, og trækker til salaten skal samles umiddelbart inden I skal spise.
- Laksen tages op af marinaden og lægges med skindsiden nedad i den olie-smurte alu-bakke.
- Der skal være omkring 1 cm imellem hvert stykke fisk.
- Hæld halvdelen af marinaden over fisken, og sæt bakken på grillen et varmt sted, der ikke er direkte oven på kullene.
- Hvis du har en kuglegrill/gasgrill, skal låget til grillen på nu.
- Hvis du griller på alm. grill skal låget til alubakken på.
- Lad fisken stege i omkring 5 minutter, og hæld så resten af marinaden over fisken.
- Læg låget på igen og lad den få et par minutter mere.
- Tag laksen fra varmen og lad den stå og trække nogle minutter inden den serveres.
- Pas på med at give laksen for lang tid på grillen: fisken skal bare lige være gennemvarm i midten, så bliver den lækker og saftig.
- Vend alle grøntsagerne og nudlerne ned i skålen med dressingen og smag til med salt, peber, evt chili.
- Juster smagen med evt. mere sesamolie, sukker eller riseddike, til salaten smager som du kan lide den.
Anretning
- Nudelsalaten anrettes enten på et stort fad eller på tallerkener og laksen gives til.
- Dryp evt. resten af den varme marinade fra bakken med laks over salaten.
Norðfra ønsker dig god appetit!
Hvis du har kommentar til vores produkter, hører vi meget gerne fra dig på info@nordfra.com