Køb fisk fra Færøerne – levering til døren!

Rødspættefilet m creme

Rødspættefilet med avocadocreme

Birgitte Busk
Sesampaneret rødspættefilet med avocadocreme.
Denne ret kan spises både som lun hverdagsmad eller som kold frokost i det grønne, idet det hele kan laves på forhånd og smager skønt varmt som koldt. Du kan enten servere med både kartofler og ristet rugbrød som tilbehør, eller blot en af delene. Har du en olivenoliespray med citron kan du evt. lige give den færdige ret et lille pust med en sådan.
Tilberedningstid som lun ret ca. 30 min. (Fisken er optøet på forhånd).
Tilb. tid 30 minutter
Samlet tid 30 minutter
Ret Hovedret, Rødspætter
Antal 2 personer

Ingredienser
  

Rødspættefilet

  • 2 mellemstore rødspættefileter optøede
  • 1 sammenpisket æg
  • 1 dl hvedemel
  • 1 dl fuldkornshvedemel
  • 1 dl Sesamfrø
  • Groft salt og peber
  • Olie eller smør til stegning eller bedst en blanding

Avocadocreme med urter

  • 1 moden avocado
  • 1 citron
  • 1 dl creme fraiche 18 %
  • 1 håndfuld persille
  • 1 lille bundt purløg
  • 1 håndfuld frisk basilikum kan udelades
  • Salt og peber

Tilbehør

  • kartofler og/eller ristet rugbrød

Sådan gør du
 

  • Kog kartoflerne og skær dem evt i skiver efter let afkøling, så suger de bedre avocadocremen.
  • Bland indholdet af avocadoen med saft fra ½ citron, creme fraiche og krydderurter.
  • Smag til med salt og peber. Sæt cremen på køl.
  • Bland fuldkornshvedemel med sesamfrø, kværnet peber og en smule salt.
  • Vend fisken i hvedemel, derefter i æg.
  • Vend fisken grundigt i sesamblandingen.
  • Smelt 2-4 spsk. fedtstof på en varm pande til det bliver gyldent og bruser af.
  • Læg fisken på panden og skru lidt ned for varmen efter et minuts tid. Steg fisken på panden ca 5 min. på hver side afhængigt af tykkelsen. Pas på med varmen, så sesamfrøene ikke brænder på.
  • Drys fisken med groft salt på begge sider, mens den endnu er lun.
  • Rist evt. et par skiver rugbrød.
  • Anret den lune eller kolde ret med den afkølede avocadocreme og en ekstra citronskive.
Keyword aftensmad, færøsk fisk, fisk fra færøerne, opskrift, rødspættefilet, rødspætter, sesampaneret rødspættefilet

Norðfra ønsker dig god appetit!

Hvis du har kommentar til vores produkter, hører vi meget gerne fra dig på info@nordfra.com