Køb fisk fra Færøerne – levering til døren!

Sushi, Nordfra-stil

sushi med fisk og skaldyr fra Færøerne

Sushi – Nordfra-stil

Carl Josephsen
Sushi er en hyggelig aktivitet for hele familien eller vennekredsen.
Der kan laves så mange forskellige varianter, som fantasien rækker til og med gode råvarer smager den helt fantastisk.
Når du har fundet ud af en basis fremgangsmåde, er det nemt og sjovt at have med at gøre, især, hvis du klargør alle ingredienser og udstyr, inden du går i gang med at rulle og forme.
Put dit yndlingsfyld i, rul og nyd!
Herunder har vi ikke en decideret opskrift, men mere et forslag til fremgangsmåder til to typer sushi, nemlig sushiruller og nigiri. Ruller – hedder maki på japansk. Når tangpladen ligger yderst kaldes de "maki" og når risene ligger yderst med tangplade og fyld indeni, hedder de uramaki. Vi kalder dem blot ruller og omvendte ruller.
Rullerne laves med ris og tangplader og rulles ved hjælp af sushi-bambus-måtter, der kan købes mange steder – både i byens supermarkeder og online butikker.
Laver du omvendte ruller, altså hvor risene ligger yderst, må du enten lægge film oven på måtten eller købe en plastmåtte til formålet, for ellers klistrer risende hjælpeløst fast til sushimåtten.
Nigiri (betyder finger) er en sammenrullet, oval kugle ris på størrelse med en lillefinger, hvorpå du lægger en skive fisk, fyld og pynt efter eget valg.
Hvad skal du bruge?
Du kan finde udstyr og ingredienser i de fleste supermarkeder og mange steder online.
Det er vigtigt at du bruger klistrede ris – sushiris – da disse skal holde sammen på rullerne.
Fisk og skaldyr fra sushi-kassen.
Hvor meget?
Man beregner omkring 16 stk sushi i almindelig størrelse pr person. Altså to ruller pr. person.
Du putter mere eller mindre fisk og grønt i rullerne efter egen smag og behag. Vi kan godt lide, at man kan smage fisken, så det ikke kun smager af ris og soya.
Hvad smager bedst?
Det er op til den enkelte at bedømme, men hvis du spørger os, ryger kammuslingerne på en delt førsteplads sammen med tørfisken. Sidstnævnte er ikke med i sushi-mix-kassen, men kan tilkøbes her på siden.
Stort set al vores fisk kan anvendes, da de leveres dybfrosne. Prøv dig frem og meld endelig tilbage, hvilke erfaringer, du gør dig! Det vil glæde os meget at høre om.
Ret Hovedret
Køkken Japansk, nordisk

Udstyr

  • sushimåtte(r)
  • spisepinde
  • en skarp, fugtig kniv til at skære rullerne i stykker (dyp den regelmæssigt i vand, da risene er ret klistrede)
  • skåle til ingredinserne
  • fade til den færdige sushi
  • skål med vand du får brug for at fugte hænderne jævnligt, så rismassen ikke klistrer sig fast.

Ingredienser
  

Fyld

  • Fisk. Den fisk vi anvendte: Kammuslinger, kullerfilet, laks og opblødt tørfisk i tynde strimler. Kammuslingerne er nemmest at skære i tynde skiver på tværs af fibrene, imens de kun er halvt optøede.
  • Grøntsager/frugt i fine strimler eks. gulerødder, asparges, agurker, peberfrugter, salat, purløg, avocado, mango..
  • Sushi-ingefær til at rense smagsløgene.

Sådan gør du
 

Ruller

  • Sushiris koges og marineres derefter i risvinseddike og sukker efter anvisning på pakken.
  • Læg en tangplade med den blanke side nedad på rullemåtten.
  • Afkølede lægges risene oven på tangpladen, som på fotoet (eller oven på plastmåtten, hvis du ønsker risen yderst). Lad en stribe tang være bar, da den skal bruges som "lim", når du ruller sammen.
    sushi, maki med færøsk laks
  • Læg nu det ønskede fyld på risene, fisk, skaldyr og grøntsager, der er skåret i tynde strimler.
  • Når du er tilfreds, fugter du det tomme stykke tangplade med vand og ruller sammen vha sushimåtten.
    sushi med linefanget, færøsk kuller
  • Tryk rullen godt sammen hele vejen, så risene får sat sig og holder på fyldet.

Omvendte ruller

  • Laver du omvendte ruller, hvor risene ligger yderst, lægger du først en plastikpose eller film uden på rullemåtten.
    umaki, omvendte ruller med fisk fra færøerne
  • Dernæst halverer du tangpladen, lægger den oven på rullemåtten i den ene langside og fordeler risene ud over det hele.
  • Nu lægger du fyldet på og ruller sammen som ovenfor, dog uden at fugte tangpladen.

Skær i stykker

  • Rullerne skæres i stykker fra midten af, hvalver rullen, indtil du har 8 stykker i ens størrelse.
    sushi med færøsk kuller

Nigiri

  • Tag en klump ris og form den til en oval kugle i hånden eller på en ske. Nigiri betyder finger og indikerer, at kuglen skal være på størrelse med en lillefinger.
  • Læg det ønskede fyld på, en tynd skive fisk, skaldyr eller grønt.
    nigiri med fisk fra færøerne
  • Velbekomme!
Keyword aftensmad, asiatisk ret med fisk, sushi, sushi nordfra-stil, sushi nordisk stil