Avocado med rejefyld
Denne velsmagende forret er nem at lave og med lidt nytårspynt på toppen et festligt indslag ved årets sidste måltid. Rejerne fra Nordatlanten er tilpas i størrelsen og kan derfor anvendes til mange forskellige retter.
Ingredienser
- 2 modne avocadoer
Fyld
- 200 g rejer frosne
- 3 spsk. creme fraiche 18%
- 1 tsk. ravigotte
- 1 tsk. citronsaft
- 1 spsk. mayonnaise
- salt og peber
- 1 bdt, dild
- 1 lille rødløg
Rugbrødscroutoner
- 3 skiver rugbrød
- 4 spsk. rapsolie
- salt og peber
Pynt
- frisk dild
- 1 håndfuld feldsalat
- evt. lidt nytårspynt
Sådan gør du
- Lad rejerne tø op natten over i køleskabet (tildækket).
Rugbrødscroutoner
- Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Anret et stykke bagepapir på en bageplade.
- Skær din rugbrødsskiver ud i tern og vend dem i lidt olie, salt og peber.
- Kom dem over på bagepladen og bag dem i 10 minutter, indtil de er sprøde. Lad dem herefter køle helt af.
Fyld
- Bland creme fraiche, ravigotte, citronsaft og mayonnaise sammen i en skål og smag til med salt og peber.
- Skyl den friske dild og finhak den. Gem et par stilke til pynt.
- Pil rødløget og skær det ud i små tern.
- Kom dild og løg i dressingen og vend det rundt.
- Slut af med at tilføje rejerne.
- Halver de to avocados og pil stenene ud.
Anretning
- Fyld de halve avocadoer op med rejesalat og pynt dem med frisk dild, feldsalat og rugbrødscroutoner.