Køb fisk fra Færøerne – levering til døren!

Filet med hollandaise

firskefileter med sauce, kullerfilet

Fiskefilet med fritter og sauce

Karin Joensen
På børnenes opfordring kom fish & chips på bordet!
Jeg lavede en hjemmelavet sauce til os voksne, som børnene endte med at spise det meste af. Denne gang er det fiskefilet med hjemmelavet hollandaisesauce. Du kan selvfølgelig godt nøjes med den helt almindelig færdiglavede hollandaise sovs fra Knorr, som iøvrigt smager rigtig godt! Men det kan alligevel et eller andet, når man laver den fra bunden, og den smager altså virkelig godt og frisk.
Tilberedningen af fisken er en lidt syrlig variant, så hvis du er glad for citron, er den måske lige noget for dig!
I stedet for torsk, kan du sagtens anvende kuller.
Ret Hovedret
Antal 4 personer

Ingredienser
  

Fiskefileter

  • 1 kg torskefilet det er altid godt med rester, så der er til dagen efter
  • 2 stk æg
  • 1 tsk citronpeber
  • 1/2 tsk salt

Til anretning

  • en lille håndfuld frisk purløg
  • et par skiver citron

Broccoli

  • 500 gram broccoli
  • salt

Søde kartofler

  • 1 kg søde kartofler
  • 1/2 tsk rosmarin
  • 1/2 tsk chilli
  • 1 tsk grovt salt
  • 1/2 dl jomfru olivenolie

Hollandaisesauce

  • 6 stk pasteuriserede æggeblommer almindelige om man vil
  • 5 spsk citronsaft
  • 1 spsk hvidvinseddike
  • 250 gram smør koldt smør skåret i små stykker
  • 1-2 knivspids sukker jeg brugte sukrin
  • Smag til med salt og peper

Sådan gør du
 

Søde kartofler

  • Skræl og skær de søde kartofler i størrelser som svarer til pomfritter
  • Krydr med chili, rosmarin og salt
  • Put de søde kartofler i en pose og hæld 1/2 dl jomfruolie i – sørg for at der er olie på alle “fritterne”.
  • Kom pomfritterne på en bradepande og sæt ind i en forvarmet ovn ved 180 grader i ca 45 min. Følg med, da tiden kan variere fra ovn til ovn. Hvis ikke pomfritterne synes sprøde når tiden er ved at være gået, så kan du lige skrue op på 200 grader og give dem det sidste, men hold godt øje, så de ikke brænder på.

Fiskefileter

  • Skær fiskefileter i tilpas størrelser
  • Kom æggene i en skål, tilsæt citronpeber og salt og pisk massen godt sammen
  • Vend alle fileter i marinaden og læg dem klar til at blive tilberedt, så der ikke kommer alt for meget sved på panden når både fisken skal steges og saucen tilberedes.
  • Fisken steges på en brandvarm pande i 2-3 min på hver side (alt efter hvor tykke de er). Steg dem så lidt som muligt, så de lige er gennemstegt. De får hurtigt for meget. Når lamellerne nemt kan skilles fra hinanden, har de fået tilstrækkeligt.

Hollandaise sauce

  • Æggeblommer, citronsaft og hvidvinseddike piskes sammen i en gryde ved svag varme.
  • Der skal piskes i gryden, imens æggeblandingen stille og roligt lunes, så du ikke ender med en gryde af “scrambled eggs”.
  • Smørret bliver tilsat imens æggeblandingen varmes op, et lille stykke smør ad gangen. Der piskes indtil smørret er opløst og så et stykke mere, der så piskes indtil opløst igen. Sådan fortsættes der indtil alt smørret er opløst, men med tiden kan 2-3 stykker tilsættes af gangen.
  • Der skal røres rundt i saucen,indtil æggeblommerne begynder at tykne og får en cremet konsistens. Skulle den blive for tyk, kan den tyndes ganske forsigtigt med en spsk vand ad gangen, indtil den rette konsistens opnås.
  • Saucen må IKKI koge, så skiller den! Det sker, hvis den rammer 60 grader. Det er derfor ikke en sauce, der er brandvarm ved servering og af samme grund det sidste, der skal tilberedes, inden maden skal spises.
  • Når den rette konsistens og temperatur er opnået, smages saucen til med salt, peber og sukker som prikken over i’et 👌🏼
    fiskefileter med sauce, kuller

Til de helt små

  • Her tilsætter du fisk og evt. sovs til kartoffelmosen og blender det til en passende konsistens. Jeg tjekker for en sikkerheds skyld altid efter, at der ikke sidder et ben i fisken, inden jeg tilbereder den til de små.
    børn elsker fisk, og det er den nemmeste mad til småbørn
Keyword aftensmad, færøsk torsk, fish and chips, fisk fra færøerne, fisk med søde fritter, fiskefilet, linefanget fisk, skånsom fangst, torskefilet