Sildeflaps 1 kg

Sildeflaps i poser á 1 kg.

Leveres enkeltfrosne.

 

95,00 kr.

På lager

Beskrivelse

Sildeflaps

Sildeflaps eller sildefileter som vist på fotoet. Velegnede til marinering, kippers og til røgning.

Silden (Clupea harengus) er fisket ved Færøerne af færøske fiskere i færøske både.

Den er skåret i fileter og renset for indvolde, hoved og hale. Flapsene bliver holdt sammen af ryggen, der skæres fra, når fileterne er tilberedt, eks. stegt. Sildeflapsene bliver lynfrossen enkeltvis, imens de er pivfriske, pakket og sendt søvejs herhjem til os.

Tilberedning

Vi har endnu ikke opskrifter til sildeflaps, men har tilberedt stegt sild efter følgende fremgangsmåde:

  • Strø salt over fileterne og lad det trække i ½ times tid.
  • Vend fileterne i rugmel eller lignende groft mel.
  • Steges i smør på varm pande i et par minutter på hver side.

Tilbehør:

  • Kogte kartofler med et drys purløg.
  • Jordskokkepuré – du finder opskriften på denne side.
  • Løgcreme efter denne opskrift.

 

opskrift på sildeflaps
Stegte sildeflaps med kartofler, jordskokker og løgcreme.

Lidt om sild

Sild er en stimfisk, der i store milliontal lever i overfladen i Nordatlanten. Den lever af plankton, krebsdyr og havplanter/planteplankton. Silden er også yndet spise af andre fisk, rovdyr og mennesker, men er ikke en truet art.

Producent: Kósin Seafood.


Næringsindhold pr. 100 g rå sild:

Energi KJ: 949
Protein: 18,2 g
Fedt: 16,3 g
Kulhydrat: 0 g
Kolestorol: 60 mg
Vand:  63,9 g

Kilde: Heilsufrøðiliga Starvsstovan