Køb fisk fra Færøerne – levering til døren!

Græskarsuppe m kuller

hokkaidosuppe med færøsk kuller

Hokkaidosuppe med kuller

Karin Joensen
Nogle af os er til suppe hele året igennem, men når vejret viser tænder og kulden bider i kinderne, så er det suppetid!
Hokkaidosuppe er en af favoritterne her i huset. Børnene elsker traditionen med at vi først udhuler og pynter græskar og derefter spiser suppe, som er lavet af græskarkødet.
I denne suppe har vi tilsat kullerfilet, hvilket giver en dejlig fylde i maven og smager godt. Har du torskefilet ved hånden, kan den sagtens erstatte kulleren.
Som altid skal fisken have meget lidt tid på varmen.
Velbekomme!
Ret Forret, Hovedret, Suppe
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 2 løg
  • 1 klat smør til stegning
  • ½ tsk. chili
  • ½ tsk. hvidløg
  • 450 gr. kartofler
  • 1 kg. hokkaido
  • 2 gulerødder
  • 2 spsk. grøntsagsfond
  • 1 dl. fløde
  • 1 tsk. salt
  • ½ tsk. peber
  • 1 l. vand måske mere
  • Lidt stegt bacon og grønt til pynt.
  • 300-350 gr. kullerfilet torsk kan også bruges. Begge dele fås i store og små portioner her på Nordfras hjemmeside.

Sådan gør du
 

  • Start med at hakke løg og svitse dem i smør.
  • Tilsæt chili og hvidløg og lad det stege lidt så smagen kommer frem
  • Skræl derefter gulerødder, kartofler og hokkaido og skær dem i tern og hæld dem i gryden.
  • Tilsæt salt, grøntsagsfond og vand, så alle ingredienserne er dækket.
  • Når ingredienserne er færdigkogte, tages gryden af kogepladen og blendes med en stavblender.
  • Det er vigtigt, at der ikke er alt for meget væske i gryden, men at den kun lige dækker ingredienserne. Hvis du er i tvivl, kan du hælde lidt væde fra i en bøtte som du kan tilsætte senere, hvis suppen bliver for tyk, når du har blendet den.
  • Tilsæt fløde og få suppen op på kogepunktet i et par minutter.
  • Smag til med peber, vi kan godt lide at bruge cayennepeber, da det giver en lidt stærkere smag.
  • Hvis du synes suppen skal være lidt tyndere, tilsætter du lidt af det vand, du har taget fra suppen, indtil du opnår den rette konsistens.
  • Læg nu fisken i et ovnfast fad, krydr med salt og peber, og damp den i 15 minutter ved 180 grader. Herefter fordeles fisken i dybe tallerkener, inden den rygende varme suppe hældes over den.
  • Pynt suppen med stegt bacon eller græskarkerner, der giver sprødhed og evt. lidt kryddergrønt.
  • Hvidløgsflutes gør sig rigtig godt sammen med suppen.
  • Velbekomme!
Keyword færøsk kuller, fisk fra færøerne, græskarsuppe med kullerfilet, hokkaidosuppe med kullerfilet, kuller