Jomfruhummer
Jomfruhummer er ikke alene et smukt og dekorativt skaldyr, men det er også en aldeles velsmagende spise.Hummerbisquen, saucen, har en fantastisk god smag og er nem at lave.Du kan med fordel gøre alt klar i forvejen, så du kan slappe af sammen med dine gæster. Bisquen kan sågar nedfryses. Den egner sig også som sauce til mange forskellige fiskeretter.Alternativt kan du også vælge et tilberede den som et festligt indslag i et lille selskab, eksempelvis med vennerne. Det er jo ret sjovt og underholdende at pille jomfruhummerne, og alle holder af at se flamberingen. Når først jomfruhummeren er pillet, tager det ikke lang tid at færdiggøre retten.For en god ordens skyld: hold altid panden væk fra emhætten, mens du flamberer, af hensyn til brandsikkerheden.
Ingredienser
- 4 jomfruhummerhaler pr. person og skallerne
- 3 dl hvidvin
- 3 dl piskefløde
- 50 g smør
- Eventuelt grøntsager kan udelades
- 2 gulerødder
- 1 porre
- 1/4 lille knoldselleri
- 2 fed hvidløg
- 1 løg
- 2 laurbærblade
- Citronsaft eller lime
- Neutral olie eks. rapsolie til stegning
- Salt cayennepeber og en anelse 1/4 tsk. estragon.
- 1 dl Cognac til flambering
Tilbehør
- Hummerhaler
- Svampe gerne kantareller
- Lidt grønt pynt gerne fine snittede strimler limeskal, skovsyre eller feldsalat
- Flutes
Persilleolie
- 2 dl rapsolie
- en håndfuld persille
Sådan gør du
Hummerbisque
- Pil halekødet ud af jomfruhummerne og fjern tarmen – læg kødet i en skål på køl med film over, indtil det skal bruges.
- Rens og snit grøntsagerne.
- Varm en gryde op med den neutrale olie. Da den er meget varm, tilsættes skallerne fra jomfruhummerne og koges ved megen varme i nogle minutter.
- Tilsæt laurbærblade og hvidløg og steg videre i et par minutter.
- Tag panden væk fra ovnen og hold den væk fra brændbare emner. Hæld cognac ved. Sæt ild til med samme og lad flammen brænde ud.
- Nu tilsættes hvidvinen og grøntsagerne. Skal småkoge i en lille halv times tid. Hvis du ikke kommer grøntsager i, skal det bare koge i 5 minutters tid.
- Sigt suppen og hæld væsken over i en gryde, hvor den skal koge ind og smages til med krydderierne samt citron eller lime.
- Tilsæt fløde – en smule ad gangen, indtil bisquen har en passende tykkelse.
- Lige før servering tilsætter du smørret og pisker det med en stavblender indtil det skummer.
Hummerhaler og svampe
- steges i en varm pande i halvt rapsolie og halvt smør.
- Drys lidt salt hen over dem, imens de steges.
- Stegetiden er 1-1½ minut.
- På en anden pande steges svampe i smør i ca. 3 min. og krydres med salt og peber.
Persilleolie
- Denne olie kan laves i forvejen, så den står klar i køleskabet til brug.
- Kog lidt vand i en gryde og dyp persillen meget kort i det kogende vand.
- Varm olien op i en gryde og hæld den dampende varme olie over i en blender sammen med persillen. Disse blendes i ca 5 min ved høj hastighed.
- Sigt væsken gennem et klæde eller et kaffefilter og sæt det på køl.
- Holdbarhed: en uges tid i køleskab.
Anretning
- Læg hummerhalerne i midten af en tallerken, læg svampe ved og top med grønt pynt. Hæld bisquen rundt om kødet og dryp den grønne persilleolie rundt om.
- Server med flûtes.
Norðfra ønsker dig god appetit!
Hvis du har kommentar til vores produkter, hører vi meget gerne fra dig på info@nordfra.com