Ovnbagt torsk i laksesvøb
Denne ret kan både anvendes som forret og hovedret.Serveres retten som hovedret, suppleres med vilde ris eller små kogte kartofler.Den kan også serveres som forret uden ris/kartofler, men med et stykke lunt brød til.
Ingredienser
- Torskefilet
- Røget laks i skiver
- 1 dl tør hvidvin eller vermouth
- 1 bdt grønne asparges
- 1 skalotteløg
- 2 dl fiskebouillon
- 1 dl piskefløde
- 1 bdt frisk kørvel eller dild
- salt og peber
Sådan gør du
- Fold torskefileterne så de er lige tykke hele vejen, og sno en skive laks omkring hver. Brug evt. en tandstikker til at holde skiven fast med.
- Læg fileterne i et ovnfast fad, hæld lidt hvidvin ved og krydr med salt/peber
- Damp fiskene i ovnen ved 175 grader i ca. 15 min alt efter størrelse og tykkelse. Den må endelig ikke være for længe i ovnen!
Aspargesskum
- Skær den nederste, lidt trådede del af aspargesen fra eller knæk den af.
- Kom de trådede asparges i en gryde sammen med hakket skalotteløg og hvidvin (1 dl).
- Bring det i kog og lad det koge ind til det halve.
- Tilsæt fiskebouillon og kog ind til det halve.
- Si løg og asparges fra og kom saucen tilbage i gryden sammen med fløde.
- Hæld lagen fra fisken og si den over i gryden med saucen.
- Bring saucen i kog. Kog et par minutter og pisk den op med en stavblender sammen med kørvel.
- Damp aspargeserne i letsaltet vand få min.
- Anret fisken oven på aspargesene og hæld saucen ved.
- Pynt med lidt friske krydderurter.
Norðfra ønsker dig god appetit!
Hvis du har kommentar til vores produkter, hører vi meget gerne fra dig på info@nordfra.com