Køb fisk fra Færøerne – levering til døren!

Fermenteret fisk

ræstur fiskur, fermenteret fisk, torsk fra Færøerne, linefanget fisk

Fermenteret fisk

Karin Joensen
Denne ret skiller vandende, denne meget traditionelle færøske ret: Fermenteret fisk med “garnatálg”.
For os er noget af det vigtigste i denne ret, at kartoflerne bliver kogt sammen med fisken. Det er lidt sjovt, men dengang vi var børn, var smagen af den fermenterede fisk i kartoflerne og “garnatálg”* det, vi helst ville have, og så spiste de voksne det meste af fisken. I dag spiser jeg gerne lidt mere af fisken, men smagen i kartoflerne er stadig meget vigtig for mig.
Dette er en opskrift eller fremgangsmåde, der varierer meget fra hjem til hjem, men jeg vil her komme med mit bud på en traditionel færøsk ret, som er et hit her på matriklen.
Portionen er måske lidt stor, men der kan tages højde for, at færinger i Danmark meget sjældent spiser fermenteret fisk, og derfor bliver der spist ALT for meget, når den endelig bliver serveret 😉
*Garnatálg finder du beskrevet under "Tilbehør" her på sitet. Den har vi omtalt samt lagt en alternativ opskrift ind, idet det er en svært tilgængelig vare i Danmark.
Ret Hovedret
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 6-8 stykker fermenteret fisk Vi plejer at beregne 1 til 1-1/2 fisk pr person alt efter størrelse og hvem, der spiser med.
  • 8-10 kartofler i normal størrelse
  • 1-2 tsk salt

Sådan gør du
 

  • Tag fisken ud af fryseren om morgenen. Når den er tøet lidt op, er det en god idé at tage skindet af, da det er meget nemmere på dette tidspunkt end efter servering. Nydelsen er også bare lidt større, når man kan sætte sig ned og spise med det samme og ikke skal til at fumle med alt muligt forinden.
  • Men når fisken er “skraldet” og skåret i halve er den klar til at bringes i kog.
    Kog gerne skindet sammen med fisken, da der både ligger mange næringsstoffer samt god smag i den.
  • Kartoflerne koges med salt efter anvisning på pakken. Når 10-15 minutter er tilbage af kogetiden kommes fisken ned i samme gryde, så smagen af fisken trænger igennem til kartoflerne.
  • Når fisken har fået knapt 15 minutter på lav blus er den klar til servering med kartoflerne.
  • Denne gang spiste vi fisken traditionelt og havde “garnatálg" som tilbehør, men næste gang vil vi forsøge os med en alternativ opskrift, som jeg glæder mig rigtig meget til at afprøve.
Keyword færøsk torsk, fermenteret fisk, fisk fra færøerne, linefanget torsk, ræstur fiskur, torsk fra Færøerne